logo

Arbejdstilsynet, Sipho Magwentshu

streg_midt

SIPHO MAGWENTSHU

TILSYNSFØRENDE I ARBEJDSTILSYNETE

Som led i at opnå autorisation som psykolog, valgte cand.psych. Sipho Magwentshu at bruge Morten Ejlskov fra Organisation som supervisor. Sipho arbejder til dagligt som tilsynsførende i Arbejdstilsynet, hvor han rådgiver om udvikling af arbejdsmiljø.

”Jeg mødte Morten i forbindelse med gruppesupervision for min kollegagruppe i Arbejdstilsynet, hvor Morten var ekstern supervisor. Der fik jeg øje på, at Morten ville passe mig godt som supervisor i forbindelse med min autorisation. Han er altid nysgerrig og ikke bange for at dele ud af sig selv. Morten er nærværende og tør at bringe sig selv i spil. Jeg har haft forskellige supervisorer undervejs i hele mit autorisationsforløb, så jeg havde noget at sammenligne med og vidste derfor, hvad jeg ledte efter i en supervisor.

Der var god kemi fra starten. Morten er god til at strukturere og sætte rammer for sessionerne. Det gjorde han ved løbende at forventningsafstemme i forhold til det, som var vigtigt for mig at få talt om, og om hvor vi gerne skulle ende ud henne. Han gjorde også meget ud af at afklare vores indbyrdes roller og opgaver i supervisionssituationen. Det giver en ro, at supervisor på den måde tager ansvaret for strukturen, hvilket gjorde, at jeg kunne koncentrere mig om indholdet.

Morten var altid velforberedt og havde overblik over, hvad vi havde talt om til de forrige sessioner. Derfor kunne han holde en rød tråd i et ellers langt forløb. Det betyder ikke, at der ikke var plads til at forfølge nogle af de forgreninger, som samtalen kunne tage. Morten var dog opmærksom på at få afstemt, om vi var på sporet i forhold til de mål, som vi havde sat for samtalen, og om det stadig var det mål, som vi ønskede. Vi arbejdede på den måde hele tiden med det, som gav mest mening for mig.

Det har været en rigtig god oplevelse, at Morten arbejder med en tavle. Det har jeg ikke oplevet med mine andre supervisorer. Tavlen brugte han til at opsummere, sammenfatte og synliggøre nøglepunkter i løbet af supervisionen, – ting som jeg ikke nødvendigvis selv havde fået øje på.

I supervisionen har jeg fået rum for at reflektere over konkrete sager og opgaver. Det har dog været ligeså vigtigt for mig, at jeg har fået syn for mig selv i organisationen. Jeg er blevet afklaret omkring mit arbejde og arbejdsopgaver som en helhed og mine egne planer fremtidigt.”

streg_hojre

CITAT
”Jeg er blevet afklaret omkring mit arbejde og arbejdsopgaver – og mine egne planer fremtidigt.”

Sipho Magwentshu, Tilsynsførende i Arbejdstilsynet