logo

streg_midt

GORM WIEGAND

GLOBAL PEOPLE DEVELOPMENT MANAGER, NOVOZYMES

Gorm Wiegand er med base i Danmark ansvarlig for den globale kompetenceudvikling i Novozymes. Hans afdeling HR-supporterer Novozymes’ 6.000 medarbejdere på verdensplan. Gorm indledte samarbejdet med Morten Ejlskov fra Organisation i 2005. Deres seneste projekt sammen var afviklingen af en stor konference for alle i Danmark, der arbejder strategisk med HR.  Det skete inden for rammerne af netværket HR United, som Gorm har stablet på benene i tæt samarbejde med Morten Ejlskov.

”Uanset, hvor meget jeg gerne ville gøre HR-arbejdet langtidsholdbart, har nogle af de ting, man laver, en udløbsdato. Her tror jeg, at en samarbejdspartner som Morten er med til at sikre forskellige aktiviteter en rimelig lang udløbsdato. Kompetencerne sidder måske lidt bedre og fastere i kroppen end ellers, når han har været indover.”

Jeg mødte første gang Morten i 2005, da vi i vores organisation gerne ville uddanne frontrunners, som var dygtige til at gå på tværs, altså en slags ”sortbæltede” projektledere. Vi skulle have en uddannelse til dem, og jeg spurgte rundt i landet, hvem der var bedst og fandt på den måde frem til Morten.

Når det gælder HR er det afsindig vigtigt, at man får én at samarbejde med, der både matcher opgaven og de mennesker, der skal arbejdes for. Derfor har jeg lavet et såkaldt ”sounding board” – dvs. en gruppe, der er repræsentativ for den organisation, jeg arbejder i. Når jeg til en aktuel HR-opgave har fundet frem til de tre leverandører, der bedst kan løse opgaven, ryger de videre til ”beauty contests” i boardet. Det er sigende, at også dér har Morten altid banket igennem.

Morten har altid en meget høj ambition med de ting, vi laver sammen, og jeg nyder meget hans faglige sparring og udfordring. I øjeblikket er et af de mest brugte ord blandt konsulenter ”præcis”. Det kommer, hver gang en kunde siger noget, og jeg fyrer den slags konsulenter i bundter af ti. Man kan ikke i en stor organisation som min bruge nogen, der pleaser én. Jeg har brug for modstand.

Endelig er Morten rigtig god til at tænke i helheder. Hos ham får man hele pakken, både mennesket og forretningsmanden, både økonomi og organisation. Dem er der ikke mange af på markedet.  Samtidig er han en meget empatisk, hyggelig og skæg fyr, så der er også helt klart et personligt match, som gør, at det har fungeret godt.”

streg_hojre

CITAT
“Der, hvor jeg har haft allermest glæde af Morten, er nok, når jeg får skøre ideer. Mange i Mortens branche leverer hyldevarer, mens han har en ægte interesse for specielle opgaver og skæve vinkler og aldrig er bange for at gå i clinch og udfordre det, andre foreslår.”

Gorm Wiegand, Global People Development Manager, Novozymes