logo

streg_midt

KLAUS SIVERTSEN

KOMPETENCECHEF, BOLIGSELSKABET KAB

KAB, der med sine 1.100 medarbejdere administrerer 50.000 almene boliger i København, fik sin nuværende form efter en stor fusion i 2007. KAB brugte eksterne konsulenter i hele processen, deriblandt Organisation, der hjalp med at få teamorganiseringen af arbejdet på skinner.

”Da vi i efter fusionen skulle påbegynde den nye måde at arbejde sammen på i teams, var Camilla Raymond fra Organisation med til at sørge for at få teamarbejdet op at stå, så det i dag fungerer i organisationen. Vores medarbejdere skulle både forstå mekanismerne bag teamarbejde og trænes i det, så foruden undervisning har hun også coachet vores ledere og fungeret som observatør på vores teammøder. Derudover har hun været med til at skubbe i den rigtige retning i afdelinger, hvor vi havde brug for at få samarbejdet og trivslen til at fungere bedre.

Vi har gode erfaringer med at bruge proceskonsulenter, og i bakspejlet kan vi godt tillade os at sige, at fusionen var vellykket – blandt andet fordi vi gjorde brug af proceskonsulenter undervejs.  Den nye organisation er faldet så godt på plads, at vi ikke behøver at blive mindet om af en konsulent, hvordan vi skal gøre. En del af forklaringen er nok, at konsulenterne er kommet med noget, der virker så godt, at vi er blevet inspireret til at bruge det.

Selv om vi foretager en del internt procesarbejde, bruger vi stadig eksterne proceskonsulenter, når der er behov. Vi gør brug af fire forskellige proceskonsulenter alt efter, hvem der er den rigtige til opgaven. Vi tror på og kan se, at det har en effekt, og derfor fortsætter vi med at gøre det.

Det, jeg lægger vægt på i mit valg af konsulenter er, at de har evnen at møde dem, de taler med, uden at de føler, at der bliver talt ned til dem, eller at de ”er på briksen”. Det vigtige er at kunne skabe et ligeværdigt forhold. Hos Organisation har de den evne, og samtidig er de dygtige til at strukturere samtalen og få fremhævet det vigtige, så man ikke bare sidder og taler om følelser hele tiden.”

streg_hojre

CITAT
“Vores erfaring er, at vi med eksterne konsulenter kan få implementeret nogle tankegange, som så bliver forankret og giver os en ny måde at være sammen på.”

Klaus Sivertsen, kompetencechef i boligselskabet KAB