logo

streg_midt

STEEN JESSEN

PERSONALECHEF, DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE (DPU)

Hos DPU har Organisation blandt andet lavet samarbejdstræning med fokus på at udvikle og kvalificere teamarbejdet i HR.

”Samarbejdet med Organisation begyndte med en konkret opgave, som Camilla Raymond løste for os for halvandet år siden. Siden har jeg foreslået flere af mine kolleger at kontakte hende, hvis de stod med problemstillinger, som jeg mente, hun kunne hjælpe med.

Forløbet med Camilla strakte sig over et par måneder, og udbyttet var godt. Både fordi det var en fin proces og fordi vi endte op med nogle konkrete aftaler med hinanden. De aftaler kan vi  falde tilbage på i dag og trække frem, når vi har brug for at se, hvad det var, vi blev enige om.

Når man bruger konsulenter, kan det ellers nemt være en faldgrube, at kurset forløber godt, uden at resultaterne bliver ordentligt dokumenteret. Man kommer måske renset ud på den anden side, men bagefter bliver kursusmappen stillet op på hylden, og efter et halvt år har man glemt, hvad man har lært.

Min egen erfaring med Camilla Raymond fra Organisation er, at hun er god til at få folk til at tale og give plads til forskellighed samtidig med, at hun styrer processen, så den ikke løber af sporet. Det lykkes hende altid at skabe en ligeværdig og utvungen dialog, hvor hun får folk med forskellig uddannelsesbaggrund til at tale sammen, uden at det bliver akademisk.

Hun er også god til at få en proces til at køre uden at psykologisere den. Man tænker ikke: ”nu er jeg i terapi”. Det er meget vigtigt i et akademisk miljø som DPU, hvor man beskæftiger sig med læring, og hvor mange af vores forskere selv er psykologer. Her må man som konsulent være bevidst om at være facilitator på en anden måde og være god til hurtigt at fornemme, hvilken sammenhæng man er i.

Med Camilla har man faktisk ikke så meget fornemmelsen af at have hyret en konsulent – mere at man får en, der prøver på at hjælpe. Hun kommer ikke bare ind, lirer noget af og går igen. Hun bruger de redskaber hun har til at få tingene til at flytte sig uden at det er en standardvare.”

streg_hojre

CITAT
“Fordelen ved at bruge eksterne konsulenter er, at de er fri for at skulle varetage bestemte interesser eller have interne dagsordener. De kan komme ind udefra og give et perspektiv, som ikke har nogen historie i organisationen.”

Steen Jessen, personalechef, Danmarks Pædagogiske Universitetsskole