logo

Morten Jack

streg_midt

MORTEN JACK

”Organisationer er sat i verden for at skabe resultater og løse bestemte opgaver. Når vi vedholdende sætter opgaven i fokus, så kan vi tydeligt se hvilken organisering, ledelse og samarbejde vi har brug for. Det giver mening – for mig i mit arbejde og ikke mindst for de organisationer, jeg arbejder for.”

Mortens samarbejde med virksomheder handler typisk om at skabe bæredygtige resultater igennem udvikling af stærk og engagerende ledelse og samarbejde. Målgruppen for forløbene kan være ledere, interne konsulenter eller andre ressourcepersoner.

Morten har stor erfaring med at designe processer og forløb, der går helt tæt på daglig praksis. Han søger typisk at kombinere processer i undervisningslokaler med konkret træning af de nye kompetencer ude på gulvet – f.eks. igennem ”live” feedback.

Når Morten træder ind i en organisation, er det altid med intentionen om at efterlade kompetencer. Træning og udvikling af organisationens egne konsulenter og HR funktioner er derfor et vigtigt fokusområde i Mortens arbejde.

Kunderne anerkender ofte Morten for hans evne til at omsætte viden til praksis på en respektfuld og ikke-så-konsulentagtig måde…

Mortens karriere

Morten er uddannet psykolog (cand.psych.) fra Københavns Universitet med speciale i organisationspsykologi. Morten har arbejdet med udvikling af ledere, organisationer, og medarbejdere siden 2002. I 2006 blev han autoriseret af Psykolognævnet.

Morten begyndte sin karriere som en del af et forskningsteam ved Københavns Universitet. Senere var han ansat som ekstern lektor ved Roskilde Universitet og som intern konsulent og arbejdspsykolog ved Incita (tidl. Revacentret i København).

Fra 2007 og frem har Morten specialiseret sig i ledelses- og organisationsudvikling. Han har været ansat 4 år som ledelseskonsulent ved Rigshospitalet og frem til 2013 som specialist i ledelsesudvikling ved Novo Nordisk A/S. På Novo Nordisk A/S havde Morten ansvaret for at udvikle og gennemføre en lang række globale transformationsprojekter indenfor Lean Ledelse.

Som ekstern konsulent har Morten blandt andet løst opgaver for Novo Nordisk A/S, Novozymes, Rigshospitalet, Bispebjerg Hospital, Banedanmark, DTU og Naturstyrelsen.

Morten er censor i psykologi ved de danske universiteter og fast underviser på en række lederuddannelser, master classes og kursusforløb. Han er efteruddannet i systemiske og narrative metoder og har modtaget intensiv træning i forbedringsdrivende ledelse.

Morten Jack

streg_hojre

KONTAKT MORTEN JACK

Mail: mj@organisation.cc
Mobil: 2618 6775