Bøger

Den interne konsulent

DEN INTERNE KONSULENT handler om de udfordringer og dilemmaer, der gør sig gældende, når man som konsulent har til opgave at skabe udvikling og forandring i den organisation, som man selv er ansat i. Bogen stiller skarpt på god konsulentpraksis, og hvordan man som intern konsulent kan arbejde professionelt med at skabe organisatorisk værdi. Det kalder forfatterne strategisk udviklingsarbejde og indikerer dermed, at god konsulentpraksis handler om både resultat og proces: Hvilke mål skal vi nå? Og hvordan kommer vi derhen på en god måde?

En gennemgående pointe i bogen er, at konsulentarbejde kalder på en særlig faglighed: Man skal kunne medvirke til definere opgavers form, indhold og rammer og bevæge sig smidigt mellem forskellige konsulentpositioner. Samlet set beskrives det i bogen som at arbejde ud fra en konsultativ tilgang.

Bogen er både lettilgængelig og praksisnær. Med udgangspunkt i konkrete, genkendelige dilemmaer og udfordringer fra hverdagens konsulentpraksis tilbyder bogen metoder, inspiration og tolv praktiske ”greb” til interne konsulenter, der vil udvikle deres praksis.

Bogen henvender sig bredt til interne konsulenter i både offentlige og private organisationer. For eksempel projektledere, chefkonsulenter, HR-partnere, udviklingskonsulenter, implementeringsagenter, forretningskonsulenter, LEAN-konsulenter eller pædagogiske konsulenter. Bogen kan også læses af ledere af udviklingsfunktioner samt af studerende og andre med interesse for organisationsudvikling.

Bogen er udkommet på Dansk Psykologisk Forlag 2020

 

Hør forfatterne fortælle om bogen:

 


Anmeldelser – hvad siger læserne om bogen?

”En spændende, inspirerende og særdeles aktuel bog.”
Jyllands Posten, Ulla Bechsgaard, 23. maj 2020

Læs hele anmeldelsen (kræver abonnement): https://finans.dk/karriere/ECE12153382/boganmeldelse-12-praktiske-greb-maalrettet-de-internt-ansatte-konsulenter/

 

”Bogen er velskrevet og let at gå til. Den vil være en gave for alle, der er nye i konsulentrollen, i en HRfunktion eller som bare har sagt ja til mere eller mindre veldefinerede projekter, som kræver, at de anlægger en konsultativ tilgang.”
Magasinet P, Rikke Vedel Brix, 27. maj 2020

Læs hele anmeldelsen: https://www.dp.dk/p-psykologernes-fagmagasin/boganmeldelser/den-interne-konsulent/

 

”Bogen tager dig på en overskuelig rejse ind i, hvordan du kan skabe værdi som intern konsulent, hvordan du kan arbejde med forskellige metoder, optikker og tilgange i dit samarbejde med andre i din organisation, og hvordan du kan håndtere kompleksitet og dilemmaer.”
Hartmanns.dk, Louise Dinesen, 2020

Læs hele anmeldelsen: https://hartmanns.dk/da/blog/boganmeldelse-den-interne-konsulent

 

 

Andre bøger