Merete Svalgaard Knutsen har ansvaret for personalet i kirken. Det gælder dog ikke præsterne, da de er ansat af kirkeministeriet. Det kan skabe forvirring, og det gjorde det også i dette tilfælde. Nogle kirketjenere mente, at præsterne handlede som deres ledere, hvilket de ikke formelt er. Det skabte et dårligt psykisk arbejdsmiljø.

Hvad var baggrunden for, at I kontaktede Camilla?

“Gennem de sidste 13 år har jeg haft forskellige arbejdsrelationer med Camilla. Via mit civile arbejde har jeg været på kursus i konflikthåndtering, hvor Camilla underviste. Derefter har jeg hyret hende til flere opgaver gennem årene. Denne gang i forbindelse med, at jeg var kontaktperson i en kirke, hvor arbejdsmiljøet var udfordret.”

Om forløbet fortæller Merete:

“Jeg havde hyret Camilla til at facilitere en proces, hvor vi kunne få afstemt forventningerne til samarbejdet i kirken. Jeg mener nemlig, at noget af det første og meget vigtige på en arbejdsplads er at opleve, at det arbejdsfællesskab man er en del af, har en fælles opgave. Camilla har tidligere lært mig, at vi alle har forskellige roller, og at vi sammen skal definere og tage ansvar for vores roller i den fælles retning.”

Merete uddyber:

“Camilla og jeg havde mange samtaler inden dagen med medarbejdergruppen. Hun var nysgerrig på at forstå så meget af konteksten som muligt. Jeg fortalte blandt andet, at vi oplever mange paradokser på arbejdspladsen. Nogle kan have brug for noget, som går imod andres behov. Fx ville præsterne gerne have, at kirken skulle være vært for en gudstjeneste for 300 mennesker – noget der ligger ud over de normale opgaver i kirken. Det glemmer de at få afstemt med kirketjenerne, som skal sørge for, at alt spiller inden og under sådan et arrangement, hvilket skaber konflikter. Kirketjenerne oplevede, at de havde ringe arbejdsvilkår, og at præsterne udstedte ordrer.”

Om arbejdet med medarbejdergruppen fortæller Merete:

“Vi havde en hel dag med Camilla og medarbejdergruppen, hvor vi brugte Håndslaget, et af Camillas værktøjer, til systematisk at forventningsafstemme samarbejdet. Det gik virkelig godt. Den største øjenåbner var, at det, medarbejderne i kirken startede med at se som deres kerneopgave, faktisk forandrede sig i løbet af dagen med Camilla. Lidt karikeret kan man udtrykke det sådan her:  Kirketjenerne mente deres kerneopgave var at gøre rent. Musikerne mente den var at spille musik. Og præsterne tænkte, at deres opgave var at prædike og holde gudstjenester. I løbet af dagen finder vi ud af, at vi har én opgave. At holde kirke. Og at den måde vi forvalter vores roller på, påvirker hinandens arbejde og i sidste ende udfordrer eller bidrager til det fælles formål. Det svarer til, at man har et skib, hvor formålet er at få skibet sikkert frem. Nogle styrer retningen, nogle styrer hastigheden, nogle står for at lave mad, og man er faktisk rimelig afhængig af hinanden.”

Om samarbejdet med Camilla forklarer Merete:

“Fordi jeg kender Camilla ud fra en professionel vinkel, er der en stor tryghed i at samarbejde med hende. Hun siger ikke bare ja for at få opgaven. Hun vurderer altid, om hun synes, hun kan gøre en forskel. Når hun har takket ja, så tager hun opgaven på sig. Hun forbereder opgaven i så høj detaljegrad som muligt. Hun undersøger, hvad det er, jeg gerne vil, og hvordan hun bedst kan understøtte det. Hun er nysgerrig på baggrunden og på, at vi sammen finder frem til, hvor vi gerne vil hen. Når vi gør det, holder Camilla sig til det, vi har aftalt.”

Til sidst fortæller Merete, hvad hun gerne vil fremhæve for andre kunder, der overvejer et lignende forløb med Organisation:

“Jeg vil gerne fremhæve, at der er en meget stor opmærksomhed på, om de kan efterleve det, man som kunde efterspørger. Hvis de oplever, at de ikke kan det, så siger de ikke ja. Derudover er der en stor opmærksomhed på at skabe psykologisk tryghed, så man kan arbejde med det, der er svært. De formår at skabe tryghed i arbejdet med svære problemstillinger. Og så er de enormt kompetente og professionelle.