"Camilla og Michala har formået at tage et par spadestik dybere ned. Der, hvor det gør lidt ondt. Ned til noget, der er væsentligt, hvor der faktisk sker en udvikling."
Henning Hellwing, daværende skoleleder på Byskovskolen, fortæller om baggrunden for at kontakte Organisation:
“Vi havde samarbejdsvanskeligheder på vores folkeskole. Gammel historik mellem ledelsen og medarbejderrepræsentanter prægede tilliden og dermed samarbejdet. Vi tog derfor kontakt til Camilla.”
Camilla havde forberedt et udspil til en proces, som var opdelt i tre overordnede dele. Henning forklarer:
“Efter indledende møder med Camilla og senere også Michala, startede vi forløbet ved at samle alle involverede personer, bestående af medarbejderrepræsentanter og folk fra ledelsen. Første del af processen var en dag sammen, hvor vi definerede formål, indhold og fremgangsmåde for processen. Det var vigtigt, at alle kunne anerkende den fælles problemstilling fra start, og at vi sammen kunne skabe gode rammer for processen, som alle var fortrolige med.”
Henning uddyber:
“2. del af processen bestod af individuelle samtaler. Camilla og Michala havde udviklet en spørgeramme, så alle kunne snakke frit i et fortroligt og anonymt rum. Udsagnene blev brugt senere i processen, hvor vi arbejdede med dem. Som øverste leder var jeg i tæt dialog med Camilla og Michala under hele processen. Jeg blev interviewet med min egen stemme, så jeg kunne forklare mine perspektiver. Vi brugte en del tid på at analysere, hvilke mønstre der gjorde sig gældende i vores samarbejde. På den måde, forberedte de mig på, at jeg kunne blive den første mønsterbryder.”
Om den sidste del af forløbet fortæller Henning:
“Sidste del af forløbet, var en fælles arbejdsdag, hvor Camilla og Michala havde grupperet udsagn fra interviewene, og kunne redegøre for, hvilke tematikker der var gældende. Det handlede om vores struktur og forventningerne til vores møder, vores samarbejde generelt og om mig som øverste leder. Herefter interviewede de mig foran resten af gruppen. Det var hårdt, men de havde klædt mig godt på, så jeg var forberedt. Jeg tog ansvar ved at være den første til at bryde mønsteret i gruppens samarbejde. Det gjorde jeg ved at vise, hvad jeg selv kunne ændre, og ved at begynde med mig selv. Resten af gruppen bidrog også, og til sidst havde hver enkelt person i rummet en liste af konkrete handlinger, vi skulle arbejde med.”
Om effekten af samarbejdet med Camilla og Michala, fortæller Henning:
“Forløbet har haft den effekt, at vi blev enige om, hvad der er vigtigt for vores samarbejde. Vi udarbejdede nogle konkrete samarbejdsaftaler, som er nedskrevet og bliver arbejdet med fremadrettet. Derudover havde det en kæmpe effekt på vores møde- og samarbejdskultur, som nu er blevet mere afstemt og struktureret.”
Han uddyber yderligere:
“Jeg oplevede det som et super godt samarbejde med meget stor grundighed. Camilla og Michala har formået at tage et par spadestik dybere ned. Der, hvor det gør lidt ondt. Ned til noget, der er væsentligt, hvor der faktisk sker en udvikling. De var omstillingsparate, ikke bange for at justere i processen, hvis der opstod noget undervejs, der skulle have plads. Samtidig har de en evne til at afgrænse forløbet. De trak sig selv ud af processen og lod os selv tage ansvar for det arbejde, der skulle til efterfølgende. Det kan lyde lidt mærkeligt, men nogle gange, når man arbejder med konsulenter, bliver man små-afhængige af dem, fordi de gør arbejdet for en. Med Organisation sørger de for at ansvarliggøre os for det arbejde, der skal gøres. Det tror jeg er meget betydningsfuldt.”
Til sidst fortæller Henning:
“Inden vi begyndte forløbet, havde vi en god uformel snak med Camilla om, hvilke udfordringer vi stod med. Hun lagde hurtigt vægt på, hvad vi skulle forvente af forløbet og sørgede for at gøre os opmærksomme på, at vi skulle “ville” det. For at få udbytte, skulle vi selv gøre arbejdet. Det var enormt vigtigt, fordi det tidligt ansvarliggjorde os for det arbejde, vi selv skulle gøre. Derudover skabte det fra start en stor tillid til samarbejdet med Organisation.”
“Jeg er kæmpe fan af at man går ind og ser bag om den fortælling, der allerede er i organisationen. Vi kan ændre den måde, vi arbejder, den kultur vi har skabt, ved at kigge indad, forstå og dernæst handle.”
Lad os tage en snak
-
- Morten Ejlskov
- +45 30 27 40 23
- me@organisation.cc
-
- Michala Schnoor
- +45 61 37 66 34
- ms@organisation.cc
-
- Camilla Raymond
- +45 51 34 33 39
- cr@organisation.cc
