”Men hvordan man end gjorde dette regnestykke op mellem håb og løgn på den ene side og realitet og katastrofe på den anden, var resultatet det samme, hver gang Stauning bad ham om at overtage posten som udenrigsminister og føre forhandlingerne med Værnemagten: ”Jeg vil gerne sige ja”. Scavenius holdt vejret og så forbi det lange ansigt overfor; opgaven var umulig.”
Fra ”Den inderste fare” af Birgithe Kosovic (2016)

Det er en eftermiddag i Lynge og vi – Morten, Michala og fem skoleledere – er sammen på et læsegruppemøde i skoleledergruppen. Lederne har læst Birgithe Kosovic’s biografiske roman ”Den inderste fare”, hvor man som læser følger Erik Scavenius liv og tanker i tiden som udenrigsminister og senere statsminister under 2. verdenskrig. Scavenius har modvilligt påtaget sig den svære opgave at føre Danmark godt igennem besættelsestiden og oplever mange svære dilemmaer og meget modstand på sin vej.

De fem skoleledere deler på skift de passager i bogen, som de især har hæftet sig ved, og hvad teksten minder dem om fra deres eget virke som ledere. De deler bl.a. personlige fortællinger om at turde kaste sig ud i bøvlede og svære ledelsesopgaver, om at skulle oversætte politiske beslutninger til konkrete handlinger på skolerne, om at blive udfordret på egne værdier og paradokset i at stå fast på beslutninger og samtidig være åben overfor alternative perspektiver. Koncentrationen er stor på læsegruppemødet. Lederne lytter, noterer og reflekterer videre på hinandens fortællinger og inden vi får set os om, er de to timer fløjet af sted.

Dette er det første af en række læsegruppemøder i ledelsesgruppen. Gruppen mødtes ca. 1 gang om måneden i 2 timer hen over en periode på 7 måneder. Til hvert læsegruppemøde havde de læst en roman, nogle noveller eller et digt. Morten Winther Bothe og Thomas Kirkegaard fortæller her om forløbet.

Skønlitteraturen som en ny indgang til at tale om ledelse

Morten: ”Det, der var spændende ved det her var, at vi blev samlet om noget fælles tredje. Vi havde alle læst det samme, og bragte alle noget forskelligt ind i samtalen. Vi fik et input fra noget kulturelt, som ligger uden for vores arbejdsfelt, og så skulle vi meningsgive det ind i vores ledelsespraksis. Det, synes jeg, er noget af det, skønlitteraturen kan. At tage udgangspunkt i skønlitteraturen satte nogle andre ting i spil, end hvis man holder den fag-faglige linje. Forløbet gav os et indblik i nogle andre nuancer hos hinanden. Det kendskab til hinanden, tror jeg, er vigtigt i en travl hverdag. Skønlitteraturen har givet en indgang til ledelsessnak, som har skabt tryghed, og som har gjort, at vi har åbnet op på en anden måde end ellers.”

Thomas: ”Jeg synes, at det har været en berigende indgang til at tale om ledelse og mit eget personlige lederskab. Gennem forløbet er vi som skoleledergruppe rykket tættere på hinanden og vi har alle sat pris på at tale om ledelse sammen og ikke bare om drift. Det har været en pause i vores ledelseshverdag, hvor vi har kunnet sidde sammen og drøfte ledelsesdilemmaer. Da vi læste ”Den inderste fare” af Birgithe Kosovic, satte det for eksempel gang i gode snakke om nogle af de mere personlige dilemmaer, vi står overfor som ledere. Vi er simpelthen blevet ”tvunget” ind i en anden kontekst, hvor vi har kunnet drøfte ledelse på en ny måde. Forløbet har givet mig et større indblik i vigtige værdier i mit personlige lederskab og har gjort mig bevidst om, hvor vigtigt det er, at jeg handler i overensstemmelse med mine værdier.”

Stram styring i processen og et trygt rum

Morten: ”Morten og Michala er vildt gode til at facilitere det og de er gode til at skabe et trygt rum, hvilket var alpha og omega, da det var første gang, vi skulle prøve at åbne op overfor hinanden på denne måde. Det virkede også rigtig godt, at de begge to var til stede, fordi de bringer noget forskelligt ind i rummet og stiller forskellige spørgsmål, hvilket giver flere nuancer til samtalen.”

Thomas: ”Forløbet har haft en stram styring fra Morten og Michalas side. Det har været en styrke, fordi vi ikke bare har sat os ned og snakket om løst og fast, men at vi i stedet har været tvunget til at tale om ledelse på en lidt mere detaljeret og ny måde. Vi er blevet inviteret ind i en psykologisk ramme og er blevet fastholdt i et tema eller et dilemma og er på den måde kommet dybere ind i det.”

Hvad vil I fremhæve for andre, der overvejer et læsegruppeforløb?

Morten: ”Jeg vil helt klart fremhæve det med, at man er samlet om noget fælles tredje. Det synes jeg faktisk er unikt. Det med, at man har forberedt sig på noget, som ikke udspringer af ens daglige praksis og så mødes man omkring det og vender problemstillinger, som man er blevet optaget af. Og det er ikke nødvendigvis det samme, man er blevet optaget af. På den måde folder man problemkomplekset ud i forhold til det, man har læst. Alle de nuancer, der kommer med ind i det, giver et helt andet grundlag for at tale om både teksten og vores hverdag som ledere.”

Thomas: ”Jeg vil fremhæve det med, at det er en anderledes måde at tale om ledelse på. Styrken ved det er, at man ret hurtigt kommer til at tale om, hvad ledelse er for mig. Hvad jeg egentligt selv tænker om faget ledelse, mere end at det er noget med nogle organisationsdiagrammer og ledelsesteorier. Det går lige lidt dybere.”