Allerød Kommune
I skoleledergruppen i Allerød Kommune ønskede lederne at få et rum til at reflektere over ledelse. Derfor valgte de at starte en skønlitterær læsegruppe med Morten Ejlskov og Michala Schnoor som facilitatorer. I forløbet læste lederne forskellige former for litteratur og brugte den som afsæt for at udvikle deres ledelse.
Frederikssund Kommune
Efter introduktionen af nye ansvarsområder havde special- og udviklingspædagogerne i Frederikssund Kommune brug for at finde sig til rette i deres nye roller. Derfor kontaktede de Michala Schnoor for at starte et forløb om internt konsulentarbejde.
Se flere cases kundecases
Det er ikke tilfældigt, at vi hedder organisation. Når vi løser opgaver, arbejder vi konsekvent med samspillet mellem organisation, gruppe og individ ud fra de ønskede strategiske mål.
Vores arbejdsområder og ydelser
Vi har en stærk erhvervspsykologisk og organisatorisk faglighed. Vi designer skræddersyede forløb i samarbejde med vores kunder og udvikler løbende vores ydelser og metoder.
Ledelse
Hvordan producerer I god ledelse i jeres organisation? Hvordan går det med samarbejdet i ledelsesgruppen – og mellem ledere på kryds og tværs i organisationen? Får I skabt gode betingelser for løbende at lære og udvikle ledelse i en travl hverdag?
Organisationsudvikling
Har I den kultur i afdelingen, som I drømmer om? Kan I huske de værdier I formulerede på sidste sommerseminar? Er I lykkes med at skabe fælles oversættelser af strategien til adfærd og handlinger? Og matcher jeres organisering, hvor I gerne vil hen som organisation?
Konsulentarbejde & projektledelse
Står I på et fælles grundlag i forhold til, hvordan en professionel konsulent- og projektledelsespraksis ser ud hos jer? Hvordan organiserer I jer bedst i udviklingsenheden eller stabsfunktionen, så I kan lykkes med at skabe organisatorisk værdi? Har I afstemt forventninger og skabt tydelighed omkring de uformelle ledelsesmandater i organisationen?
Team & grupper
Hvordan fungerer den gruppe du leder eller er menigt medlem af? Hvordan er jeres møder, går du derfra med energi? Og hvad gør du, når en opgave skal løses i teamet, men ingen melder aktivt ind på den? Vi ved af erfaring, at samarbejde er krævende og tager tid. Men det er heldigvis også sjovt – og når teamet virkelig lykkes, udvikler vi os både professionelt og personligt. Den største gevinst er, at vi genvinder motivationen og igen kan holde fokus på opgaven.
Samtaler & supervision
Står du overfor svære beslutninger eller konkrete problemstillinger, du skal finde veje videre i? Har du som leder brug for at udvikle dig i nuværende stilling eller måske henimod den næste? Eller er du erhvervspsykolog og ønsker et rum for faglig professionel udvikling i et supervisionsforløb? Professionelle samtaler og supervision er både for dig, der mærker kogepladen brænde og for dig, der løbende ønsker at udvikle dig professionelt.
Vores kunder siger...
"Morten har meget stor empati og er god til i løbet af en samtale at sætte fingeren på det vigtige. Og så er han er meget lidt ”værktøjsagtig”. Han tager udgangspunkt i, hvem vi er, og hvor vi vil hen"
Ove Andersen, Vicedirektør, Hvidovre Hospital
”I samarbejde med Camilla har vi udviklet en værdifuld uddannelse for kreative ledere. En lederuddannelse, der længe var efterspurgt, og som nu har fundet fodfæste i branchen.”
Lena McNair, Medlemschef, Akademisk Arkitektforening
”Michala er skarp til at udvikle et forløb, som er etisk og menneskeligt i orden – både overfor de involverede ledere og medarbejdere. Hun formår at skubbe og forstyrre os tilpas i vores forståelser, således at der sker en god udvikling. Vi føler, at vi har fået et koncept, som virkelig holder, fordi det er tilpasset vores kontekst og virkelighed”
Kamille Godrim Jakobsen, Teamleder, Københavns Kommune, Børne- og Ungdomsforvaltningen
Vores formål
Vi styrker vores kunders forretning ved at udvikle ledelse og samarbejde omkring resultatskabelsen.
Vores indsats tager afsæt i kundens strategi og målsætninger, og vi designer forløb, der har fokus på både konkret handling og forankring af løsninger.
Vi arbejder ikke for men med vores kunder. Vores kunder værdsætter, at vi både kan og vil gå i tæt samarbejde med dem om at designe og gennemføre udviklingsforløb, der matcher netop deres præmisser.